|
YAMAHA STAR CLUB DENMARK er en Motorcykel Touringklub for både mænd og kvinder i alle aldre.
YAMAHA STAR CLUB DENMARK har endnu ikke klubhus, men mødes rundt om i landet på offentlige steder og alle deltager på lige fod. Høj som lav, rig som fattig. Det forventes at du deltager aktivt med et positivt væsen. Hvad man giver kommer jo tilbage til en igen!
YAMAHA STAR CLUB DENMARK giver dig mulighed for, at mødes og køre sammen med andre, der ejer en YAMAHA STAR motorcykel. YAMAHA STAR CLUB DENMARK er opdelt i 4 regioner. "Jylland", "Fyn", "Sjælland" og "Bornholm". Disse fungerer uden internt formandskab eller hierarki. Det er vores mål, at der kommer lokalafdelinger i alle større købstæder. Det er også hensigten, at der med tiden vil komme klubhuse eller lignende på lokalt og medlemsdrevet initiativ.
Kan du sige ja til følgende:
- Du har en Yamaha Star motorcykel
- Du elsker at køre solo-motorcykel eller inkl. bagsædepassager – par er meget velkommen!
- Du vil kammeratskab - hygge - fællesskab - socialt samvær!
- Du vil køre motorcykelture i den skønne danske natur!
Du/I kan med fordel have en PC med internet adgang, da alle vores aktiviteter publiceres i vores forum
Har du fået lyst til at være en del af YAMAHA STAR CLUB DENMARK, deltage i aktiviteterne, og blive en del af et godt fællesskab/kammeratskab? Så er du velkommen til at sende en mail til: info@ysc.dk
Du kan blive medlem ved at benytte indmeldingsformularen her
Pt. koster det kr. 100,00 om året at være medlem.
For de kr. 100,00, kommer du til at pynte på hjemmesiden, du får kontakter til en masse ligesindede og et medlemskab der løber indtil den 31.december.
For at styrke vores værdifællesskab, vil man kunne ansøge om medlemskab som støttemedlem. Dette er indført, da YAMAHA STAR CLUB DENMARK ønsker at vise social ansvarlighed, således, at uforskyldte hændelser ikke forhindrer et fortsat socialt netværk. Man kan dermed bibeholde de venskaber og det fællesskab, som er blevet knyttet igennem flere år.
Dette medlemskab indbefatter samme rettigheder som andre medlemmer, dog uden mulighed for at deltage i afstemninger, og er primært rettet mod de medlemmer der f. eks af helbredsmæssige grunde, ikke mere kan køre på motorcykel, eller af anden årsag er nødsaget til at sælge sin Star. YSC ønsker med dette initiativ at være en klub med en klar social profil.
YSC optager støttemedlemmer ud fra et af følgende kriterier:
1. Man tilhører en husstand hvor der ejes en STAR motorcykel og hvor mindst 1 person i husstanden i forvejen er medlem af YSC. Denne form for medlemskab er omfattet af det almindelige kontingent, og dermed gratis for 1 person.
2. Man har ejet en STAR motorcykel, har været medlem i YSC, men er ikke aktiv bruger i øjeblikket, men forventer at bliver det igen og gerne vil støtte foreningen. Kontingent er p.t. kr. 50/år.
3. Stifteren/formanden for YSC og mindst én fra udvalget som stifteren/formanden vælger, skal godkende ansøgningen og disse 2 personer skal være enige. Kontingent er p.t. kr. 50/år.
For alle former gælder, at der gives fuld adgang til forum, dog vil der ikke være mulighed for at deltage i evt. afstemninger.
Kontingent er nødvendigt, da der skal bruges kapital til hjemmesiden, til løbende indkøb af mærker, visitkort, materialer og planlægning m.m.
Bemærk venligst, at vi ikke kører med klubmærker på ryggen af vore jakker! Det store broderede klubmærke må kun bæres på ryggen af vesten! Klubmærker og evt. bjælker skal placeres i henhold til anvisningerne.
Er du i tvivl om noget som helst? - så spørg landsudvalget på info@ysc.dk
|